Mottaker: | EDVARD GRIEG |
Datering: | 20. august 1875 |
Sted: | KITZBÜCHEL, TYROL |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære herr Grieg!
Af Deres venlige brev erfarer jeg med glæde at De nu er færdig med musiken til «Peer Gynt». Det er mit sikre håb at vi skal have tilfredsstillelse af dette vort samarbejde.
Hvis det ikke allerede er sket, beder jeg Dem sende musiken direkte til herr Josephson i Kristiania; selve stykket har jeg allerede i forrige år indleveret. Ligeledes beder jeg Dem meddele herr Josephson alle de bemærkninger, De har at gøre; men
jeg må bestemt fraråde Dem at virke for at stykkets opførelse udskydes til længere hen i sæsonen; det vil nemlig under ingen omstændighed kunne blive færdigt før henimod jul, og derfor bør indstuderingen just påskyndes så meget som muligt. At De selv vil være tilstede ved musikprøverne er naturligvis en selvfølge; men disse tager neppe sin begyndelse før ud i Oktober.
Her oppe mellem fjeldene bliver jeg til udgangen af September. Skulde De have noget videre at meddele mig om sagerne, så vil Deres brev uden
videre adresse komme mig sikkert ihænde her. Fra 1ste Oktober bor jeg igen i München, Schönfeld-Strasse, No 17, hvor det ligeledes til enhver tid vil være mig kært at høre fra Dem.
Med de bedste hilsener tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.